Porcelænsfacader – når kun det bedste er godt nok

Porcelænsfacader, den smukke løsning
Mellemrum mellem fortænderne, misfarvede fortandsfyldninger eller misdannede tænder er alle problemstillinger, der kan afhjælpes med porcelænsfacader.
Behandling med facader giver dig det smil, du altid har ønsket dig. Porcelæn er som materiale blevet så stærkt at det, selv i meget tynde facader, kan klare store belastninger. Dette bevirker, at vi i dag kan fremstille facader med minimal tilslibning af tænderne.

Vi har stor erfaring med porcelænsfacader
Hos Tandlæge Torben Jørgensen har vi stor erfaring med porcelænsfacader. Vi arbejder med nyeste teknikker og er løbende på efteruddannelse inden for de seneste behandlinger, produkter og materialer. Dette sikrer dig høj standard i forhold til kvalitetskrav, og vi lover dig holdbare porcelænsfacader med lang levetid.

Hvordan laves porcelænsfacader?
Ved første besøg tilslibes tænderne, og der tages aftryk som sendes til tandteknikeren. Ved fremstilling af facader er kun det bedste æstetiske resultat godt nok. Derfor får du taget farveprøve hos tandteknikeren inden facaderne fremstilles. Når facaderne er fremstillet indprøves de og sættes først endeligt fast, når du syntes, du har fået “det perfekte smil”.

Hvornår er porcelænsfacader en god løsning?
Når man vælger porcelænsfacader, fjernes noget af tandens naturlige substans. Derfor er porcelænsfacader en permanent løsning. Hvis dine naturlige tænder er velfungerende og fremstår pæne, er porcelænsfacader sandsynligvis ikke den rette løsning for dig.
Har du til gengæld et tandsæt med mange gamle fyldninger og misfarvede tænder, er porcelænsfacader formentlig den rette løsning. Porcelænsfacader har en levetid på ca. 10-15 år, så du har glæde af dem i mange år.

Sådan passer du dine porcelænsfacader
Du skal være omhyggelig med dine porcelænsfacader, da de – selvom de er stærke – kan knække. I nogle tilfælde anbefaler vi, at du undgår meget hårde fødeemner som fx gulerødder. Og hvis du skærer tænder om natten, anbefaler vi som regel natlig brug af bidskinne for at skåne dine porcelænsfacader.
I øvrigt bør du behandle tænderne, som var det dine egne med regelmæssig brug af tandtråd og grundig tandbørstning. Gør du dette, kan det være med til at forlænge levetiden af dine porcelænsfacader.

Kontakt os
Ønsker du at høre mere eller bestille tid til en behandling så ring til os på 33 24 73 75. Du kan også sende os en mail her